Aktivitetsmidler

Aktivitetsmidler er en pulje, alle beboere i fsb Tingbjerg kan søge penge fra til alle mulige aktiviteter, fester eller højtider. Som grundregel er betingelsen for uddeling af midler, at en aktivitet eller fest skal være for fsb Tingbjergs bebo- ere. Man kan altså ikke få tildelt aktivitetsmidler, hvis man arrangerer en aktivitet eller begivenhed, der kun er for dig selv og dine venner eller familie. Alle beboerne i fsb Tingbjerg er med til at betale til aktivitetsmidlerne over deres husleje, og derfor skal aktiviteter og begivenheder være for alle.

I maj 2022 traf afdelingsmødet to beslutninger særligt vedr. fejring af højtider:

Beboerne besluttede, at der skulle gives lige så mange penge til eidfesten som til juletræsfesten og i september fastlagde beboerne beløbet, man maksimalt må bruge på højtiderne, men også reglerne for tildeling af midler. Reglerne for Eid, jul og andre religiøse højtider finder du i boksen herunder.

Vil du søge om penge fra aktivitetsmidlerne?

Vil du f.eks. holde en fest eller vil arrangere en fælles fisketur, kan du søge aktivitetsmidlerne. Ansøgning kan ske på tre måder:

1.  Download skemaet nederst i menuen til venstre, udfyld det, print ud og aflevér hos afdelingsbestyrelsen

2.  Download skema, udfyld og vedhæft mail eller mailformular til afdelingsbestyrelsen

3.  Kom ned i afdelingsbestyrelsen i kontorets åbningstid, så får du hjælp til at søge.

Du kan læse mere om aktivitetsmidler på fsb’s hjemmeside her:

https://www.fsb.dk/beboervalgt/%C3%B8konomi-og-bestyrelsesarbejde/aktivitetsmidler-penge-til-socialt-liv/

Beslutning september 2022

Fester skal være for alle, der har tilknytning til Tingbjerg, d.v.s.:

  • alle, der bor i Tingbjerg (uanset om man bor i fsb eller ej)

  • alle, der har familie i Tingbjerg

  • alle, der tidligere har boet i Tingbjerg

  • alle, der arbejder i Tingbjerg

  • dem, der deler postnummer med Tingbjerg

Derud over skal afdelingbestyrelsen være en del af arbejdet med at arrangere festerne, da det er hos afdelingsbestyrelsen al økonomi ligger (indkøb, betalinger m.m.)

Der kan maksimalt bruges 35.000 pr. højtid.

Hvis der kun skal afholdes én fest pr. højtid, kan alle 35.000 bruges på denne ene fest, men er der flere, der søger om penge til eid eller jul, fordeles pengene. 

Afdelingsbestyrelsen kan beslutte at give afslag, hvis reglerne ikke følges, eller hvis der tidligere har været problemer med at følge reglerne.

Regler for brug af aktivitetsmidler til eid og jul