Forslag

Alle beboere i fsb kan stille forslag på afdelingsmødet. Her gælder samme regler som for deltagelse på afd.mødet - du skal være over 18 år og have bopæl i fsb Tingbjerg - og så skal forslagsstilleren være til stede på afdelingsmødet.

Hvem kan stille forslag?

Man kan stille forslag om alt muligt mellem himmel og jord, lige fra idéer om parkering til plantning af træer. Det kan også være, man mener, vi skal have andre postkasser eller røde elpærer i hver anden lampe.

Man kan også stille forslag om, at der skal dannes et beboerudvalg - eller en fællestur til Nationalmuseet.

Hvad kan man stille forslag om?

Alle forslag er velkomne; de skal bare være afdelingsbestyrelsen i hænde senest 14 dage før datoen for afdelingsmødet.

Man kan benytte formularen i bunden af siden og skrive direkte til bestyrelsen, eller man kan downloade forslags-skema og udfylde det. Vi har lagt skemaet op som både pdf- og word-fil - på den måde kan man nemmere enten printe det ud (begge filer) eller udfylde det digitalt og vedhæfte en mail til afdelingsbestyrelsen.

Håndskrevne forslag/udfyldte skemaer afleveres hos bestyrelsen i kontorets åbningstid.

Hvordan stiller jeg forslag?

Hvad sker der med mit forslag inden afdelingsmødet?

Når afdelingsbestyrelsen har modtaget forslaget sørger forretningsudvalget for, at forslaget er sat korrekt op i skemaet og at det bliver kvalificeret, d.v.s vi sørger for at alle regler overholdes og økonomiske konsekvenser tilføjes nederst i skemaet. Dette er ikke noget, vi gør selv - vi sender det videre til de professionelle. Er der jura-spørgsmål i forbindelse med forslaget, sender vi det til fsb Jura, har det konsekvenser for afdelingens budget, sendes forslaget til fsb Økonomi - og mange af forslagene kommer også fordi vores egen drift.

Når forslaget er blevet kvalificeret hos de rigtige afdelinger, kommer det retur til bestyrelsen. Vi tilbyder ofte at læse korrektur og er der noget, der ser helt galt ud, kontakter vi forslagsstilleren og taler om det, men så skal det også være helt særligt - vi retter IKKE uden samtykke så meget som et eneste komma i teksterne i de indkomne forslag.

Når at er på plads, sender vores sekretær, Anne, det til tryk sammen med alt det andet materiale til afdelingsmødet.