Fodring af vilde katte i fsb Tingbjerg

Regler for fodring af vilde katte i Tingbjerg

I samarbejde med SAB' og fsb' s bestyrelse og i dialog med Kattens værn har vi udarbejdet en foder kontrakt til foder værterne.

Foder kontrakten er lavet for at få overblik over de vilde katte i Tingbjerg.

For at sikre os, at de får den rigtige pleje, og at der ikke er for mange katte og killinger, særligt for at der er balance i forhold til antal og områdets størrelse.

Vilde katte må kun fodres, hvis du har en kontrakt.

Det er kun registrerede katte der er omfattet af ordningen, uregistrerede katte vil blive indfanget af kattens værn.

Det er ikke tilladt at efterlade foder. Man skal være ved katten under fodring og tage skålen med sig efterfølgende.

Der er mange flere oplysninger i kontrakten vedr. foder, pleje, dyrlæge omkostninger osv.

Kontrakten kan du få udleveret på ejendomskontoret i åbningstiden til udfyldelse, vær dog opmærksom på nedenstående:

Der er særlige regler afhængig af om du bor i fsb eller SAB:

fsb - i afd. 1-43 må der max være 13 katte, og i afd. 1-50 max: 17 katte. Antal katte i hver afdeling er vedtaget af afdelingsmødet.

Hver fodervært må max have 4 katte.

Kontaktperson vedr. katte på fsb's områder søges - til at have dialog med b.la. kattens værn og de andre foder værter.

Skrevet tirs. 23. jan. 2024, af Benita Randlev