Lån lille barnevognsrum (afd. 1-43)
I afdeling 1-43 (Tingbjerg I) er der små barnevognsrum i kældrene. De ligger placeret ved indgangsdørene fra opgangen ind til kælderen.
Har du en barne - eller klapvogn, eller har du et hjælpemiddel, som du har brug for at kunne stille fra dig i kælderen, så kan du låne et et af de små barnevognsrum.
Rummet må KUN benyttes til barnevogne, klapvogne eller hjælpemidler.
Barnevognsrum
Du kan låne et rum ved, at du henvender dig på ejendomskontoret.
Du skal udfylde et skema, så rummet kan blive registreret til din bolig. Skemaet kan du udfylde på ejendomskontoret eller du kan downloade det, udfylde det og aflevere på ejendomskontoret. Du finder skemaet her:
Ansøgning om barnevognsrum.pdf
På ejendomskontoret får du udleveret en nøgle til den hængelås, der hænger på døren. Hængelåsen kan du beholde eller aflevere på ejendomskontoret, hvis du hellere vil benytte din egen.
Hvordan låner jeg et rum?
Ejendomskontoret opretter registrering af udlån (rum og lejernummer).
Man kan låne ét rum pr. bolig for 3 år ad gangen - med mulighed for forlængelse (forlængelse 3 år). Ønsker man forlængelse SKAL man henvende sig på ejendomskontoret, så det kan blive registreret. Undlader man at forlænge lånetiden, klippes låsen og rummet tømmes.
De små barnevognsrum er KUN til barnevogne, klapvogne eller hjælpemidler. Man kan låne ét rum til barne- og klapvogne eller hjælpemidler.
Rummet aflåses med egen hængelås og SKAL være forsynet med lejernummer. Dette skal man selv sørge for. Låse uden lejernummer klippes og rummet tømmes uden varsel.
Man er selv ansvarlig for at erstatte nøgler/lås, hvis man enten mister dem eller låsen klippes.
Hvis man optager et rum, man ikke er blevet tildelt eller på anden vis ikke har ret til, klippes låsen uden varsel.
Udlån og rum er underlagt gældende regler (husorden, lovgivning m.m.)